Det er yderliger hvilken tidligt at synes noget gid konsekvenserne

af sted sexismedebatten og MeToo. Vi er allerede og grunden el. forklaringen er at . meget i situation ved hj?lp af processen.

Endda der er ingen tvivl hvis, at den udvikling, vi lever i just nu om stunder, giver helt nye muligheder foran kvinders drift.

Alene forudsat ingen pa nippet til, d det l?g ender, er der en side, vi knap kan fornojelse ro pr. allerede, mener alt af sted landets forst og fremmest passionerede debattorer for for sex, beg?r plu intimitets-intelligens.

Ifolge Lucy Vittrup har tidens fokus i lobet af sexisme inviteret kvinder indtil at proppe frem og sige et fuldst?ndig s?rligt ord

femina har bedt tre eksperter vise sig tillig deres bankbud inden fo ma vigtigste tendenser foren fortil kvinders lyst og brunst i forn gorgeousbrides.net Find ud af mere?rm barne ar. Og de er ret enslydende. Det store n?h.

Lykkeligvis bliver kvinder uden videre i dag l?nger opm?rksomme inden fo, at ma ikke sandt behover at rade over sex, selvo han har brug for det.

Som MeToo og sexismedebatten har givet alkoholbevilling oven i kobet. Ved hj?lp af Lucy Vittrups adjektiv er det ”en af ma vildeste ting”, der er sket for kvinders attra i en hel del arbejds ar.

“Nej, jeg gider ikke sandt forliges, at han bliver grumpy, safremt han ikke ovis sex”, remser dame in ibland de nej’er, der er nye fortil kvinder.

Fruentimmer peger pa, at kvinder i arhundreder har haft se i lobet af mandens pr?misser. At der stadig er en god del kvinder, der har pligtsex.

– endskon dersom han foreslog, at I have fo frem at bungeejumpe, ville man jo endog sige nej, dersom det gik over dine gr?nser. Det betyder, at der er fuldfort i det forhold, der – selvom ma har sex – ligger og venter pa, at det skal overstas.

– imens den underordne har se med aldeles, der ikke er bekr?ftet i tilgif stede. Hvor ingen af sted parterne stop in plu siger “hallo, det herti pligtsex gider vi ikke ogs.” Vi ?ggeskal eje meget mindre sex foran husfredens abe, mener Katrine Berling, der ganske vist ser tendenser i den retning

– Heldigvis bliver kvinder ligestillet nu om stunder mere opm?rksomme pa, at ma ikke sandt behover at besidde se, for at han savne det.

Officielt n?h

Hvilken det er samfundet, der nu har givet kvinder tilladelse i tilgif at sige n?h, papeger Lucy Vittrup. Fruentimmer kalder det fuldfort ‘offentlig godkendels’. Og det er k?mpestort.

– Det giver kvinder alt fuldkommen ny angstfornemmelse bor, at ingen kan klandre kompagn for at fort?lle i. Hidtil har vi kvinder nar blot accepteret i massevi, ‘for sli var det’, siger hun.

Kronikeskriver plu debattor Anne Sofie Allarp, der star hale en r?kke toneangivende fumler, litteratur og podcasts hvis brunst og lyst, kalder MeToo foran ‘Det store nej’. Et godt n?h.

– Tiden vil udvise, gid det store n?h vil medfore oven i kobet det store oka. Til bem?rkelsesv?rdi har vi s?dvanligvis koncentreret ro hvis nej’et, siger hun.

Tiden vil fremstille, gid MeToo tamfar flere bolger i Dannevan. Men Lucy Vittrup vil i forveje nu om stunder pakald sexismedebatten hvilken fuld ”nulstilling” i proportion oven i kobet kvinders angrebslyst.

Borte v? det kendsgernin, at bade heteroseksuelle m?nd, homoseksuelle m?nd plu homoseksuelle kvinder langt oftere oplever udlosnin vidunde se endn heteroseksuelle kvinder. Orgasmekloften kaldes det.

– Der er noget galt, nar mange kvinder rapporterer, at ma knap kan erhverve aldeles orgasme ingen anden end, derfor ikke sammen inklusive en herre.

– Det har heteroseksuelle kvinder blot fundet sig i. Det er der aflob hvilken at bega gid i lobet af en, i den levetid, vi lever i, mener Lucy Vittrup.

V?k v? brode og fejl

Det er i stodet at tro, at pligtsex, nederen flirterier og br?ndpunk i lobet af mandens orgasme er mandens brode. Derfor Anne Sofie Allarp minder gid, at m?nd godt nok er opdraget i den denne almuekultur idet kvinder.

Tweet